Planlægning
Driftsplanens bevoksningsdata kan benyttes i KW-PLAN’s eget-udviklede planlægningssystem KW-PLAN Planprogram til udførelse af alle relevante planberegninger, opstilling af sammendrag og udskrift af rapporter. KW-PLAN Planprogram kan også anvendes til at vedligeholde det digitale skovkort.
KW-PLAN udarbejder traditionelle driftsplaner og grønne driftsplaner for skovejendomme. Desuden foretager KW-PLAN taksationsanalyse.
Kort og bevoksningsliste udarbejdes/revideres, og er udgangspunkt for den videre driftsplanlægning. Hvis der ønskes en stor nøjagtighed på vedmassedata, kan bevoksningsregistreringen suppleres med en eventuel taksation. På baggrund af standardiserede tilvækstoversigter og en udhugningsplan laves en hugst- og tilvækstberegning. Der kan specificeres både tekniske og økonomiske budgetter baseret på planlægningsperioder af varierende antal og længde.